.: Nyheder :: 27-07-2011

Ny uddannelse i cloud-sikkerhed

27. juli, 2011

Pressemeddelelse

Ny uddannelse i cloud-sikkerhed

Dansk it-sikkerhedsfirma først i EU med internationalt certificeret uddannelse i sikkerhed i skyen

For første gang nogensinde er det nu muligt for danske it-sikkerhedsfolk at få en struktureret uddannelse i sikkerhed i skyen - og papir på deres viden.
Det danske it-sikkerhedsfirma Neupart A/S er nemlig, som det første i Europa,  klar med en internationalt godkendt uddannelse i cloud-sikkerhed. Mere præcist er der tale om et forberedende kursus til "Certificate of Cloud Security Knowledge" (CCSK), der udstedes af den globale non-profit organisation Cloud Security Alliance, CSA. Organisationen arbejder for bedre sikkerhed i skyen, og den har certificeret Neupart til at afholde kurser for it-folk, der vil have bevis på deres viden om sikkerhed i skyen.
Vigtigt led i strategien
"Sikkerhed i skyen er et strategisk fokusområde for os. At vi nu er godkendt af Cloud Security Alliance til at afholde kurser efter CSAs retningslinjer er et vigtigt led i strategien," siger direktør Lars Neupart fra Neupart A/S og fortsætter:
"Med vores kursus som forberedelse til Certificate of Cloud Security Knowledge bliver it-folk klædt på til at stille de rigtige spørgsmål til deres cloud-leverandører. Og ikke mindst får de et bedre grundlag for at sætte cloud computing på dagsordenen og få en mere oplyst og konstruktiv dialog med forretningen."
Kurser efter sommerferien
Neupart A/S afholder de første CCSK-kurser efter sommerferien. Kurserne finder sted i København, Oslo, Stockholm, Düsseldorf og London. Mere information og tilmelding på Neuparts hjemmeside, www.neupart.dk
Yderligere oplysninger
Direktør Lars Neupart
LN@neupart.com
Mobil: 40 15 60 65
Neupart A/S
Hollandsvej 12
2800 Lyngby
Tel 7025 8030
 

Sådan hjælper vi

Neupart hjælper virksomheder med it-risikostyring og med at leve op til sikkerhedskrav. Også i skyen! Mere

SecureAware Box 50

Download

pdf-icon

Brochure

User-manager-icon-50

Mød Neupart

Kontakt Neupart

Email

Nyhedsbrev Kontakt support Kontakt salg

Telefon

+45 7025 8030