Det danske it-sikkerhedsfirma Neupart A/S kommer styrket ud af et år, hvor mange andre virksomheder har haft ondt i økonomien. I det netop indleverede årsregnskab melder Neupart således om vækst i både omsætning og indtjening.
Resultatet før skat er vokset med hele 84 procent til 763.000 kroner, mens omsætningen af Neuparts egenudviklede software, SecureAware, er vokset med 27 procent. Det er i øvrigt 9. år i træk, Neuparts omsætning vokser.
Væksten skyldes blandt andet, at Neupart har introduceret nye produkter i form af automatisering af it-beredskabsplaner og Software as a Service. Med SaaS-løsningen kan virksomheder komme hurtigere i gang med it-beredskab, -risikostyring og ISO 27001-efterlevelse uden at investere i hardware og softwarelicenser.
Bestyrelsesformand i Neupart, Stig Bøgh Karlsen, er tilfreds med regnskabet:
"Det er i sig selv en succes at komme ikke bare helskindet, men ligefrem styrket, ud af et år, der ellers har været præget af økonomisk krise for de fleste. Fremgangen viser, at Neupart A/S har en stærk position i det voksende marked for it-sikkerhedsstyring og compliance. Den viser også, at Neupart er en sund forretning i vækst og har stort potentiale til yderligere vækst."
Yderligere oplysninger:
Direktør Lars Neupart, LN@neupart.com, mobil 4015 6065
Neupart A/S
Hollandsvej 12
2800 Lyngby
Tel 7025 8030
Neupart hjælper virksomheder med it-risikostyring og med at leve op til sikkerhedskrav. Også i skyen! Mere